CUPPING
Hvad er cupping?
Cupping er en dybdegående behandlingsform, hvor der anvendes sugekopper på huden. Suget kan hjælpe med at løsne spændinger i muskler og bindevæv, øge blodgennemstrømningen i området og skabe mere bevægelighed i kroppen.
Behandlingen tilpasses altid dig og kan både bruges på mindre områder eller som en del af en større kropsbehandling. Cupping kan efterlade midlertidige mærker på huden, som typisk forsvinder igen efter nogle dage.
Cupping kan blandt andet støtte ved:
muskelspændinger og ømhed
nakke-, skulder- og rygspændinger
nedsat bevægelighed
overbelastning efter fysisk arbejde eller træning
tunge eller trætte muskler
behov for dyb afspænding og velvære
Kontraindikationer
For at sikre en tryg behandling er det vigtigt, at du oplyser om eventuelle sygdomme, skader, graviditet eller medicinsk behandling inden behandlingen.
Cupping kan i nogle tilfælde være uegnet eller kræve særlige hensyn, blandt andet ved:
feber eller akut infektion
alvorlig sygdom eller svækket almentilstand
blødersygdomme eller behandling med blodfortyndende medicin
sår, hudinfektioner eller irriteret hud i behandlingsområdet
visse komplikationer under graviditet
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig inden booking. Ved alvorlig sygdom eller tvivl om din helbredstilstand bør du også rådføre dig med din læge.