Kropsterapi - ro i dit nervesystem
Blid behandling med fokus på indre ro pg balance i dit nervesystem
Med zoneterapi, fascie tuning, kraniosakral teknikker og blid berøring, vil du opleve en indre ro, som de færreste kan sætte ord på.
Behandlingen benyttes til stress, uro, angst, dårlig søvn, bekymringer og generelt velvære.
Hvad kan du forvente, når du kommer til behandling:
- Jeg tager imod dig og vi taler kort om, hvorfor du er hos mig, hvilke forventninger du har og om du har nogle særlige behov, som jeg skal tage hensyn til.
- Jeg går ud af lokalet og du får et øjeblik alene, hvor du kan lande, få en tår vand og afklæde dig i det omfang du er tryg ved (jeg anbefaler som minimum at du tager bluse, trøje og strømper af), inden du ligger dig på briksen under tæppet.
- Jeg kommer ind i lokalet igen. Du får tilbudt en øjenpude og behandlingen starter lige så stille.
- Når behandlingen er slut, henter jeg et glas frisk vand til dig, i mens du kommer til dig selv.
- Du får igen et øjeblik alene i lokalet, hvor du kan komme til dig selv og klæde dig på.
- Når du er klar, åbner du døren og jeg kommer ind til dig igen.
Hvor meget, hvor ofte og hvornår:
Jeg anbefaler som oftest, at du modtager minimum tre behandlinger, før du kan vurdere om det er det rigtige for dig. Hvis du kommer til mig grundet stress, angst og lign. vil jeg anbefale at der højst går 14 dage imellem behandlingerne i opstarten.